t
t

18. april 2023

Den grønne omstilling styrkes med EPD-deklarationer

Med lancering af EPD-miljøvaredeklarationer på en lang række af vores massive trægulve er målet for os at signalere et endnu større fokus på bæredygtighed

Vi har igennem det seneste år arbejdet intenst med livscyklus-vurdering, dokumentationsberegning og miljødeklarering af vores sortiment. Det har resulteret i, at vi primo 2023 kan levere gulvene med EPD (Environmental Product Declaration) og LCA (Life Cycle Assessment) dokumentation.

Det er en omfattende forandringsproces hen imod global og lokal bæredygtighed, som vi alle er en del af, og den har høj prioriteret hos Hørning Parket. Vi anerkender til fulde vores ansvar, når det kommer til forsvarlig anvendelse af klodens ressourcer, og det som følger med, når man som os producerer materialer til ressourcekrævende byggerier.

Massive trægulve kan mindske CO2-påvirkningen

Det er almindeligt kendt, at træer optager og binder kuldioxid fra atmosfæren, når de vokser. Massive trægulve kan således give en ekstra fordel i påvirkningen på det enkelte byggeri. Og jo længere det ligger, desto bedre for miljøet – og smukkere. I Arne Jacobsens ikoniske rådhus i Aarhus fra 1937 har vores massive sildebensparket fx ligget i mere 85 år og viser ingen tegn på at skulle pensioneres.

Vores livscyklus-vurderinger dokumenterer bl.a., at så længe et massivt Hørning gulv vedligeholdes korrekt, så holder det i generationer og er et fornuftigt valg med hensyn til bæredygtighed.

Vi har EPD-beregninger på følgende gulve:

  • Stav og mønsterparket DK
  • Stav og mønsterparket EU
  • Whalebone
  • Chevron
  • Solid Line
  • Højkantsparket
  • Klodsegulv
  • Mosaikparket
  • Massive planker

Produkterne er fx fuldt i overensstemmelse med det reviderede Bygningsreglement og kravet om miljødeklaration på byggerier over 1.000 m2, der trådte i kraft den 1. januar 2023.

Nyheder

Forside, Nyhed

Kvalitetsgulve – En investering i holdbarhed for generationer

Hørning Parket preserves its nearly 100-year tradition of meticulously crafted quality floors that are built to last for generations.
Læs mere
Forside, Nyhed

Hørning Parket engagerer sig med NBS Nordic

Horning Floor samarbejder med NBS Nordic - en onlineportal med produkter og vigtig information som tekniske beskrivelser, EPD'er og certificeringer.
Læs mere
Forside, Nyhed

Hørning Parket lancerer CPD

Hørning Parket lancerer CPD Vi er glade for at meddele, at Hørning UK nu præsenterer en RIBA-vurderet CPD, der undersøger den fascinerende verden af bæredygtig arkitektur. Tag med os på…
Læs mere